Vi har din ryg
i Hedensted og omegn

Hedensted Kommune samarbejder med BackOp, og derfor kan du tjekke ind med andre unge fra Hedensted, og også med vores ungerådgivere –  både anonymt og lokalt.

Find fællesskaber i Hedensted

UNG Hedensted tilbyder forskellige tilbud, aktiviteter og ungemiljøer for unge fra 7. klasse til 18 år. Vi har et særligt fokus på at skabe gode fællesskaber, understøtte unges engagement, styrke faglighed og være en aktiv del af kommunens lokalområder.

Vi tilbyder en lang række fritidshold, hvor unge kan udfolde deres kreativitet og praktiske færdigheder. Derudover er der mulighed for at deltage i rejser til udlandet samt ture rundt om i Danmark. Fritidsundervisningen rummer forskellige typer tilbud og henvender sig til mange unge med forskellige interesser og forudsætninger.

Du kan også møde UNG Hedensted i en af vores ungdomsklubber, som ligger fordelt rundt i kommunen. Klubberne er åbne ungemiljøer, hvor unge kan mødes, være sammen og indgå i fællesskaber i fritiden.

Læs mere her

Rådgivning via SMS

Går du og tumler med tanker eller problemer, som du har brug for at dele med nogen, så er vores ungerådgivere klar til at lytte og hjælpe. 

Send en sms til 22 49 68 40, når det passer dig. Vi svarer tilbage indenfor et døgn, i hverdagene. 

Det er selvfølgelig anonymt, og vi kan ikke se det nummer du skriver fra. 

Andre relevante tilbud i Hedensted og omegn

Ungesamtaler

Er du ung mellem 13 og 25 år og bor i Hedensted Kommune, har du mulighed for at få rådgivende og støttende samtaler hos en psykolog.

Tilbuddet om anonyme rådgivningssamtaler hos en psykolog er for alle unge mellem 13 og 25 år, som bor i Hedensted Kommune.

Der kan være flere grunde til, at man som  ung har brug for at tale med en psykolog. Det kan f.eks. være på grund af ængstelighed, negative tanker om sig selv, tristhed, vrede, usikkerhed, forvirring, stress,  kærestesorger, ensomhed, savn, sorg, lavt selvværd, problemer med familie og venner m.m. 

Du behøver heller ikke at have en klar idé om, hvorfor du ikke trives, eller hvorfor noget er svært i livet.

Hvordan foregår samtalerne?

Samtalerne er anonyme. Du skal blot kunne dokumentere, ved at vise dit sundhedskort,  at du er mellem 13 og 25 år og  bor i Hedensted Kommune.

Psykologen vil vurdere ved den indledende kontakt, om dette tilbud passer til den problematik, du kommer med.

Du har mulighed for at få op til fem ungesamtaler á 45 minutters varighed, og psykologen finder sammen med dig ud af, om du vil have glæde af én eller flere samtaler.

Viser det sig, at du har behov for noget andet end ungesamtaler, kan du få hjælp til, hvor du kan henvende dig.

Du behøver ikke på forhånd at vide, hvad du vil tale om. Psykologen kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig at tale om.

Læs mere ved at klikke her

Rusmiddelcenter Hedensted tilbyder GRATIS behandling af problemer med rusmidler.
Hvis du er under 18 år skal du henvende dig til U18 i Hedensted Kommune på telefon 51 64 64 34.

Vi tilbyder professionel behandling til dig som ønsker hjælp til at ændre dine rusmiddelvaner.

Behandlingsforløbet planlægges i samarbejde med dig.

Læs mere her

Uddannelsesvejledningen tilbyder vejledning til unge op til 25 år om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Uddannelsesvejledningen er placeret på kommunens skoler.

Uddannelsesvejledningen kan kontaktes dagligt mellem kl. 08:30-11:00 på telefon: 79 75 55 08
Eller på E-mail: uuhedensted@hedensted.dk

Læs mere, eller find din uddannelsesvejleder, ved at klikke her

Kontaktperson Hedensted Kommune

Jakob Klode Damgaard

hfg@aarhus.dk
Kontakt Jakob